Forbor og centrerbor til professionel metalbearbejdning. Her finder du bor til præcis anboring før en efterfølgende boreoperation.
En præcis start har betydning for den efterfølgende bearbejdning. Forbor og centrerbor bruges begge til forberedende operationer, men har forskellige udformninger og anvendelser. Valget afhænger af, om du skal forberede en boring eller fremstille et centerhul til understøtning af emnet.
Hos V. Bech Tools A/S finder du forbor og centrerbor til værksted og produktion. Vælg værktøj efter emnets materiale, maskinens muligheder og kravene til den videre bearbejdning
Forbor, også kaldet NC-forbor, anvendes til at lave en kort, centrerende anboring på emnets overflade. Den korte og stabile udformning hjælper med at fastlægge hullets placering og begrænse det efterfølgende bors tendens til at vandre ved indløbet.
Anboring er en lokal forberedelse af hullets indgang. Den skal derfor skelnes fra en pilotboring, hvor der fremstilles et styrehul med en bestemt diameter og dybde til et efterfølgende værktøj.
Centrerbor har en lille borespids og en efterfølgende forsænkende del. De anvendes til at fremstille centerhuller, eksempelvis når et emne skal understøttes af en pinol under drejning eller slibning.
Centerhullets form og dimension skal passe til den planlagte opspænding. Vælg derfor centrerbor efter både spidsdiameter, centerhullets udformning og den ønskede understøtning.
Forbor findes blandt andet i HSS-Co og hårdmetal til forskellige bearbejdningsmaterialer samt geometri og eventuel belægning efter det metal, du skal bearbejde, og stabiliteten i maskine og opspænding. Diameter og bearbejdningsdybde skal samtidig passe til den ønskede anboring eller det ønskede centerhul.
Hos V. Bech Tools A/S hjælper vi gerne med at finde værktøj til din opgave. Du kan altid skrive til os, hvis du står og mangler hjælp.